3 hoteller i vandkanten


Her kan du bo på Seychellerne

På ethvert øhop på Seychellerne skal man bo godt. Derfor har vi besøgt de skønne tropeøer og håndplukket en række hoteller i vandkanten, der giver dig charme, atmosfære - og masser af værdi for pengene.

På denne side kan du også se et par billeder og kommentarer fra en glad Check Point Travel-kunde, der har været på øhop på Seychellerne med sin mand og deres tre børn.

Carana Beach Hotel
- Luksus og forkælelse på Mahé

Carana Beach Hotel er et skønt boutique-hotel på Mahé, der ligger i en halvmåneformet vig med udsigt til havet.


Her kan du slappe af og forkæle sanserne med spabehandlinger, fantastisk lækker mad i hotellets restaurant, og læne dig tilbage til lyden af havet stille skvulpen.


Du kan også tage en dukkert i poolen, en drink i baren, eller gå en tur i det bløde sand på stranden.

Rummelig bungalow med havudsigt

Du har en lys og rummelig bungalow, der er ekslusivt indrettet, og udstyret med alle de moderne bekvæmmeligheder. Fra soveværelset træder du direkte ud på den store træterasse, hvor du kan nyde din private havudsigt.

Anse Soleil Beachcomber
- Charmerende hotelperle på Mahé

For enden af en lille blind vej på Seychellernes hovedø, Mahé, ligger den skønneste lille strand, klemt ind mellem klipper og frodig regnskov.


Med udsigt over netop denne lille strand ligger det charmerende lille strandhotel, Anse Soleil Beachcomber. Stedet er familiedrevet med masser af passion og gæstfrihed - og så laver de fremragende mad i den lille restaurant.

Veranda og havudsigt

Når du besøger Anse Soleil Beachcomber bor du på et hyggeligt og klassisk indrettet værelse med de fleste moderne hotelfaciliteter som aircondition, køleskab og så videre.


Udenfor værelset har du din egen veranda med et lille bord, et par stole og skøn udsigt over havet.

Le Domaine de la Reserve
- Stilfuldt boutiquehotel på Praslin

Som en glemt skat fra fortidens sørøvere ligger Le Domaine de la Reserve gemt væk i bugten, Anse Petit Cour. Hotellet, med blot 40 elegante værelser, er omgivet af bjerge og frodig regnskov - og med en privat og kridhvid sandstrand.


Personalet kræser om dig med ægte creolsk gæstfrihed, og de serverer fabelagtig god mad i hotellets to restauranter, hvorfra du har skøn havudsigt.

Bungalow i kolonistil

På Le Domaine de la Reserve har du din egen lyse og rummelige bungalow, der er smagfuldt indrettet med smukke træmøbler og lyse tekstiler. Du har egen balkon med liggestole og havudsigt - hvad mere har man brug for?

Glade kunder på Seychellerne

Vi har haft mange glade kunder afsted på rejser til Seychellerne. Og vi har kun fået strålende tilbagemeldinger på vores rejser, som vi har sammensat med den allerstørste grundighed.


Vores kunder har især sat pris på vores hotelvalg, på strandene, på vores service fra start til slut, og på den store gæstfrihed fra de lokale.

Flere steder på Seychellerne havde vi strandene fuldstændig for os selv

CPT-kunde Helle Bech Østergaard

Del denne side