Strande, vulkaner

og regnskov


Oplev naturskønne Hawaii

Hawaii-øerne er et fantastisk og naturskønt bekendtskab. Øerne rummer vulkanske månelandskaber, tropiske palmestrande, frodige regnskove, dybe vandfald, og en farvestrålende verden af fisk, koraller og skildpadder under havets overflade.

Snorkling i verdensklasse

Flere steder på Hawaii-øerne kan du snorkle med store havskildpadder direkte fra stranden. Blandt andet er der gode muligheder flere steder langs Kona-kysten på Big Island.

Vulkanøerne der skød op fra havet

Hawaii-øgruppen er opstået via vulkansk aktivitet i undergrunden. Gennem årene har magma dannet Hawaii-øerne midt i Stillehavet, cirka 3.200 kilometer fra USA's sydvestkyst.


Vulkanerne, det varme klima, og flere andre faktorer, har været med til at skabe nogle meget forskelligartede øer, der hver især rummer fremragende muligheder for helt fantastiske naturoplevelser.

137 øer midt i Stillehavet

Hawaii-øgruppen udgøres af i alt 137 øer, flere atoller og undersøiske bjerge. Der er dog 8 hovedøer, hvoraf de fire er de mest populære blandt turister. Det drejer sig om Oahu, Maui, Kauai, samt Big Island, der som navnet antyder er den største af alle Hawaii-øerne.

Vandretur og udsigt over Honolulu

Fra Honolulu på Oahu kan du tage på udflugt til det nærliggende Diamond Head-vulkankrater i udkanten af byen. Via stejle trapper kan du tage turen til toppen af kraterringen, hvor dine anstrengelser bliver belønnet med en fantastisk udsigt over Honolulu og legendariske Waikiki Beach.

På jagt efter
Kona-kaffe

Fra Kona, på vestkysten af Big Island, kan du let køre på udflugt og se nærmere på produktionen af den berømte Kona-Kaffe, der eksporteres til hele verden.

Solnedgang og stjernehimmel

Solnedgangen på Mauna Kea-vulkanen på Big Island er en oplevelse, man aldrig glemmer.

Fra kystens palmer og strande kører du op og op. Gennem landskabet og gennem hvide skyer til vulkanens visitorcenter, hvor du kan parkere. Herfra går du en kort tur til et udsigtspunkt, hvorfra du kan nyde synet af solen, der går ned og farve det vilde vulkanlandskab og skyerne i rødlige nuancer. Til sidst forsvinder solen ned i horisonten og efterlader en kulstort nattehimmel, der dog straks oplyses af tusinder af stjerner.


Her opleveler du en af de klareste stjernehimler i verden. Af samme grund ligger der et avanceret observatorium på toppen af Mauna Kea-vulkanen. Hertil valfarter verdens største astronomiske eksperter for at se nærmere på jupiters måner, satelitter i kredsløb om jorden, og andre fjerne himmellegemer.

Del denne side