Udsigten du aldrig glemmer


Se solen stige over Grand Canyon

At se solen stige over Grand Canyon er en oplevelse, du aldrig vil glemme. Den enorme kløft, den friske luft, historiens vingesus, og livet der passerer revy i det klare morgenlys. Der er noget næsten religiøst over det. Drømmen om frihed. Som de gamle immigranter, der tog til Amerika for at søge lykken. Måske fandt de den her?

Mærk suset på kanten af dybet


446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og 15 kilometer bred. Det er, i bogstaveligste forstand, en stor oplevelse, der venter dig

1.600 meter under dig snor Colorado-floden sig afsted. Et unikt syn - og uden tvivl en af de allerstørste naturopleveler i USA - helt på højde med attraktioner som Yellowstone, Yosemite og Zion National Park - altså hvis du spørger os i hvert fald. Særligt smuk er kløften ved solopgang - og vi ønsker for dig, at det er noget, du får oplevet i dit liv.

Sådan udforsker du Grand Canyon

Grand Canyon kan følges over en strækning på ca. 350 km fra Lake Powell ved grænsen til Utah til Lake Mead ved grænsen til Nevada. Den mest imponerende og uspolerede del ligger i Grand Canyon National Park, der blev dannet i 1919, og nu omfatter i alt 4.900 kvadratkilometer.


Grand Canyon kan opleves fra både syd- og nordsiden. De fleste rejsende nyder udsigten fra sydsiden, fordi det er nemmest. Vil du til Grand Canyon fra nordsiden, så kræver det en køretur på mindst 250 km.


I Grand Canyon finder du masser af fine stier, som gør det nemt at udforske kløften til fods. Husk at medbringe masser af drikkevand, når du begiver dig af sted. Særligt om sommeren er der meget varmt, og det kan være svært at finde skygge.

Til bunds i Grand Canyon

Mange drømmer om en tur til bunden af Grand Canyon. Det kan også lade gøre, men det kræver forberedelse og god fysik. Erfarne guider anbefaler, at man afsætter to dage til turen. Nede i bunden er der mulighed for overnatning, og man kan komme over Colorado-floden via en hængebro.

Grand Canyon i helikopter

Skal du have det hele med under besøget ved Grand Canyon, så kan du booke en uforglemmelig helikoptertur, hvor du både flyver hen over - og ned i den dybe kløft.


Turene i helikopter er meget efterspurgte, så husk at få bestilt i god tid inden afrejse. Vi hjælper naturligvis gerne.

Del denne side