Hvad er Maldiverne?


DE 1000 ØER OG EN VERDEN UNDER HAVET

Maldiverne er noget helt særligt. Maldiverne består af flere store cirkler af øer spredt ud i Det Indiske Ocean. Det er ganske tydeligt, at Maldiverne er noget helt unikt. 


Man mærker det tydeligt under indflyvningen til den internationale lufthavn, der ligger tæt på hovedbyen Male.

Fra vinduet kan man se alle de små paradisøer, der ligger som små hvide og grønne klatter i det turkis-blå vand. Lufthavnen er et eventyr i sig selv. Den ligger på sin egen ø, som måtte forlænges med knust, død koral for at få banerne lange nok til de større jetfly. Fra lufthavnen bliver I sendt med flytaxier eller private jetbåde ud til jeres resort.

Hver ø, sin verden


Maldiverne består af 1192 koraløer som er grupperet i 26 atoller. 99% af Maldivernes areal består af vand.

MALDIVERNE

Ø-gruppen Maldiverne ligger i Det Indiske Ocean, ca. 500 km. sydvest for Sri Lanka. Længere mod nord ligger Indien og langt mod vest finder I Afrika og mod øst har vi Sydøstasien. Maldiverne ligger lige nord for ækvator.


Maldivernes atoller


Mange steder rundt omkring i verden forsøger man at lokke rejsende til med billeder af hvidt sand, blå himmel, palmer og klart vand. Maldiverne er et af de få steder, der indfrier ALLE løfter om en eksotisk ferie. Vandet er klart, dyrelivet under overfladen er som at stikke hovedet ned i et akvarium, sandet er blødt og hvidt og stjernehimmelen er overvældende. Maldiverne sprænger alle rammer for eksotisk ferie.


Maldiverne består af 26 atoller, som ikke er enlige øer, men gigantiske cirkelformede koralformationer, som er flere hundrede kilometer brede. Disse ringe er splittet op i utallige øer. Alt i al består dette lille land i midten af Det Indiske Ocean af ca. 1.200 små koraløer. Kun en brøkdel - nemlig omkring 200 - af dem er beboet. Det højeste punkt over havet er på omkring 2 meter - kun enkelte palmer rager højere
op!


EN VERDEN UNDER HAVET

Maldiverne er et gigantisk akvarium


På mange af de maldiviske øer tager man blot sin snorkel, sin maske og sine svømmefødder på og går få meter ud fra kysten. Her åbenbarer sig en eventyrlig og farvestrålende verden af smukke koraller og sære fisk i alle regnbuens farver. Hvis du ikke i forvejen har et dykkercertifikat, er Maldiverne et oplagt sted at lære at dykke. Omstændighederne kan ikke blive smukkere. Er du til windsurfing, er der også rig mulighed for at dyrke den lidenskab på Maldiverne.

Indersiden af atollerne byder typisk på lavt og roligt vand med en svag brise, mens ydersiden byder på udfordrende dykkeroplevelser og kraftigere vinde. En atol er resterne af en vulkanø, der er omkranset af koralrev.


Læs mere om dykning og snorkling længere fremme i bogen.

Del denne side