KULTUR OG TROPESTRAND


SRI LANKA OG MALDIVERNE

Eksotisk kombinationstur hvor I blandt andet besøger en række af Sri Lankas historiske kongebyer med imponerende pagoder samt farvestrålende huletempler. I får mulighed for at klatre op til klippefortet i Sigiriya og at køre gennem vidtstrakte te-marker til Tandens Tempel i Kandy. Derudover byder Sri Lanka på en lang række store naturoplevelser i Minneriya National Park og Yala National Park, hvor I nyder landets spændende dyreliv, vilde planteliv – og måske oplever store elefantflokke samt den sky leopard.

Turen afsluttes med skøn badeferie på Maldiverne. Her får I fire nætter på Fun Island Resort, hvor I bor i stemningsfulde hytter med tilhørende hyggelige terrasser - perfekte omgivelser for afslappende dage. Fra stranden er der mulighed for at udforske et smukt koralrev med maske og snorkel, ligesom resortet byder på muligheder for fitness og en herlig strandbar.

TOGTUR OG TEPLANTAGER

Stig ombord på toget mod den lille by, Bandarawela. I rejser komfortabelt på 1. klasse alt imens landskabet i Sri Lankas højland skifter fra skovklædte bjergsider til endeløse rækker af sirligt anlagte te-plantager.

SAFARI PÅ
SRI LANKA

På jeres rundtur på Srilanka kommer i bl.a.
på safari i Minneriya National Park. Den frodige park er hjem for et usædvanligt rigt dyreliv. Her findes cirka 160 fuglearter, krokodiller, sjakaler, forskellige hjortearter - men parken er allermest kendt for sine mange elefanter. 

KOM HELT
NED I GEAR

Turen slutter med 4 nætter på Maldiverne på Fun Island Resort i et Beachfront Room inkl. helpension. Her kan i fordøje alle indtrykkende, mens I flyder i den tyrkisblå lagune.